Read more
Da Tyskland tabte første verdenskrig i 1918, måtte landet opgive sine to afrikanske kolonier, tysk Vestafrika og tysk Østafrika. Den sidste, Tanganyika, var i næsten 30 år udsat for et brutalt og undertrykkende regime, hvor en del oprør ubarmhjertigt blev knust med våbenmagt. Efter krigen overgik Tanganyika til et mandatområde med engelsk overhøjhed under Folkeforbundet, men de facto en engelsk koloni.
Landet blev selvstændigt i 1961 og skiftede navn til Tanzania i 1964, da Zanzibar blev en del af republikken Tanzania. Nyerere, kaldet Mwalimu(læreren), blev landets første præsident.
I 1967 vedtog man den epokegørende Arusha-erklæring, hvis målsætning var skabelsen af en socialistisk stat på alle områder. Man skabte et veludviklet uddannelsessystem og et velfungerende sundhedssystem. Swahili blev knæsat som officielt sprog med engelsk på andenpladsen. Skolesystemet blev formet efter engelsk forbillede. I mange år modtog landet meget bistandshjælp, hovedsagelig fra de skandinaviske lande og Kina.
Romanen finder sted fra 1967 til ca. 1980. De to hovedpersoner repræsenterer den nye fremadstormende veluddannede elite, som spiller en stor rolle i de radikale ændringer, der fandt sted med kollektiv-landsbyer og aktiv udenrigspolitik. Historien foregår også under Idi Amins terrorregime i Uganda. Begge personer deltager i de dramatiske begivenheder, bl.a. Tanzanias krig mod Uganda.
About the author
Forfatteren Lars Heyn har boet i Østafrika i en årrække, primært i Tanzania, men også i Rwanda og Uganda.
